Et jordskælv i Danmark er sjældent. Derfor kan det også skabe usikkerhed, når bygningen ryster, beboere henvender sig, og bestyrelsen skal vurdere, om der er grund til bekymring.
De fleste ejendomme har næppe taget alvorlig skade, men for ældre murede ejendomme, skorstene, gavle, facader og bygninger med eksisterende revner kan det være fornuftigt at få skabt overblik.
Onsdag den 20. maj 2026 kl. 16.14 mærkede mange på Sjælland en kraftig rystelse. GEUS har bekræftet, at der var tale om et jordskælv målt til 3,9 med epicenter i Køge Bugt ud for Køge. Jordskælvet blev registreret på målestationer i Danmark samt i det sydlige Sverige og Norge.
For de fleste bolig-, andels- og ejerforeninger er der ikke grund til panik. Danmark ligger ikke i et område, hvor jordskælv normalt er en stor del af bygningers risikobillede. Men når en mærkbar rystelse alligevel rammer, er det en god anledning til at se ejendommen efter de rigtige steder.
Ikke for at lede efter problemer, der ikke er der. Men for at sikre, at bestyrelsen har ro i maven, kan svare beboerne ordentligt og ved, om noget kræver handling.
Det vigtigste er at finde ud af, om rystelserne har påvirket bygningens svage punkter
Et jordskælv på 3,9 vil som udgangspunkt sjældent give alvorlige skader på almindelige danske bygninger. Men bygninger reagerer forskelligt.
Det afhænger blandt andet af:
Derfor bør bestyrelsen ikke kun spørge: “Hvor kraftigt var jordskælvet?”
Det mere relevante spørgsmål er: “Har vores ejendom nogle steder, hvor rystelserne kan have forværret en eksisterende svaghed?”
Det er netop her, en byggeteknisk gennemgang kan gøre en forskel.
Bestyrelsen bør gå systematisk til værks
Efter en hændelse som et jordskælv kan der hurtigt opstå usikkerhed. Nogle beboere bliver bekymrede. Andre slår det hen. Bestyrelsen står ofte midt imellem og skal finde en fornuftig vej videre.
Her anbefaler vi en enkel og systematisk tilgang:
Bed beboerne melde nye eller ændrede revner, nedfald, løse bygningsdele eller skader ind med foto og placering.
Start med tag, skorstene, gavle, facader, sokkel, kælder, opgange og fællesarealer.
Brug tidligere tilstandsrapporter, vedligeholdelsesplaner, byggesager og kendte skadesregistreringer. Var revnen der før? Har den ændret sig? Er området allerede kendt som sårbart?
Ikke alt haster, men forhold med risiko for nedfald, større revner, skæve skorstene eller synlige forskydninger bør vurderes hurtigt.
En rådgiver kan hjælpe med at skelne mellem kosmetiske forhold, almindelige aldersspor og skader, der kræver handling.
Disse bygningstyper bør især overveje en byggeteknisk gennemgang
Det er ikke alle ejendomme, der behøver samme indsats. Men nogle bygningstyper bør være mere opmærksomme end andre.
Det gælder især:
Her bør man sikre, at samlinger, gennembrydninger og overgange mellem nyt og gammelt byggeri ikke viser tegn på bevægelse.
Disse dele kan udgøre en risiko, hvis de er løse, revnede eller mangelfuldt forankret.
Her kan lokale jordbundsforhold have betydning for, hvordan rystelser opleves.
Her kan tunge, ældre og særlige bygningsdele være mere følsomme — og udbedring kræver ofte ekstra hensyn.
Hvis bygningen i forvejen har bevægelser, bør nye observationer vurderes i sammenhæng med den historik.
Særligt ejendomme med skorstene, ældre fuger, gavle og gesimser.
Danmark har lav jordskælvsrisiko, men mærkbare rystelser forekommer
GEUS er ansvarlig for registrering af jordskælv og andre rystelser i Danmark, både til lands og til vands. GEUS’ jordskælvsdatabase indeholder registreringer tilbage til 1930, og de løbende målinger opdateres, når data er analyseret.
De fleste danske jordskælv er små og mærkes ikke af mennesker. Men som hændelsen den 20. maj 2026 viser, kan der forekomme rystelser, som både mærkes tydeligt og skaber spørgsmål hos beboere og bestyrelser.
Derfor bør jordskælvet ikke give anledning til frygt. Men det bør give anledning til rettidig omhu.
Martin og Thomas fra konstruktionsafdelingen, hjælper gerne med at efterse bygningens konstruktioner.
Brug BBR, vedligeholdelsesplan og tidligere rapporter aktivt
En god vurdering starter ikke nødvendigvis på taget. Den starter ofte i foreningens egne papirer.
Danmarks Statistik oplyser, at bygningsopgørelsen på baggrund af BBR blandt andet omfatter bygningers anvendelse, størrelse, ejerforhold, opførelsesår, opvarmningsforhold og geografiske placering.
For en bolig-, andels- eller ejerforening betyder det, at bestyrelsen med fordel kan finde:
- BBR-oplysninger
- Opførelsesår
- Tidligere tilstandsrapporter
- Vedligeholdelsesplan
- Referater om tidligere skader
- Forsikringssager
- Dokumentation fra altan-, tag- eller facadeprojekter
- Registreringer af sætningsrevner eller fugtproblemer
Det gør det langt lettere at vurdere, om en skade er ny, kendt eller har udviklet sig.
Nogle observationer bør ikke vente til næste ordinære bestyrelsesmøde.
Reagér hurtigt, hvis I ser:
- Løse sten eller bygningsdele med risiko for nedfald
- Skæv eller revnet skorsten
- Større nye revner i facade, gavl, sokkel eller bærende vægge
- Murværk, der buler ud
- Revner omkring altaner, bjælker eller bærende elementer
- Vandindtrængning efter nye revner
- Døre eller vinduer, der pludselig ikke kan åbnes eller lukkes
- Skader over adgangsveje, fortov, gård eller parkeringsarealer
Ved risiko for nedfald bør området afspærres, indtil en fagperson har vurderet forholdet. Ved akut fare skal der handles straks.
Har I brug for ro i maven efter jordskælvet?
De fleste ejendomme har formentlig ikke taget alvorlig skade af jordskælvet. Men hvis jeres forening har en ældre muret ejendom, skorstene, kendte revner, gavle, tunge facadeelementer eller bygninger på sårbar undergrund, kan det være en god idé at få en faglig vurdering.
Hos Topdahl hjælper vi bolig-, andels- og ejerforeninger med at skabe overblik over ejendommens tilstand, behov og prioriteringer. En rådgivende markvandring giver bestyrelsen et konkret beslutningsgrundlag, så I kan vurdere, hvad der haster, hvad der skal følges og hvad der ikke kræver yderligere handling.
Ræk ud til Michael, hvis I er i tvivl og ønsker en faglig vurdering af tilstanden.
Michael Cardell Øster
Administrerende Direktør & Partner
