Hvis man ændrer i ejendommens bærende eller stabiliserende konstruktioner, er der en hovedregel om, at man skal få udarbejdet statiske beregninger.
Står du fx i en situation, hvor du skal fjerne en bærende væg, skal du som udgangspunkt søge byggetilladelse hos kommunen. Er væggen ikke bærende, skal du ikke søge byggetilladelse, men dog have for øje, at du skal overholde regler og gældende krav til statisk dokumentation, som fremgår af Bygningsreglementet fra 2018 (også kaldet BR18).
Jo tidligere en konstruktionsingeniør kommer ind i billedet i forbindelse med et byggeprojekt, desto mere smidig bliver processen for den enkelte bygherre. Det betyder nemlig, at din rådgiver kan hjælpe med at søge tilladelse hos myndighederne, så du undgår en unødvendig lang sagsbehandling hos kommunen. Hos Topdahl står vi klar til at hjælpe dig med alle typer udfordringer indenfor konstruktioner og statik.
Udstedelse af Start- og sluterklæringer
Vores certificerede statiker udsteder henholdsvis Start- og Sluterklæring, som skal vedlægges ansøgning om henholdsvis byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.
Før den certificerede statiker kan udstede henholdsvis Start- og Sluterklæringen, skal den certificerede have deltaget i projekteringen og/eller i kontrollen af projektet.