Topdahl har leveret brandteknisk rådgivning for Maglegårdsskolen i Hellerup som en del af Gentofte Kommunes implementering af drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner for kommunens ejendomme.
Opgaven var en del af Topdahls samlede opgave for Gentofte Kommune, hvor rådgiverhuset siden aftalens indgåelse har løst brandtekniske opgaver på 31 af kommunens skoler, plejecentre, institutioner, hoteller og forsamlingslokaler.
Systematisk brandsikkerhed i drift
Som brandrådgiver har Topdahl haft ansvaret for opdatering af brandplaner, samt udarbejdelse af den samlede DKV-plan, der sikrer, at brandsikkerheden på Maglegårdsskolen opretholdes i hele bygningens levetid. Planen beskriver alle nødvendige drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesaktiviteter for skolens brandtekniske installationer. Herunder ABA-, AVA- og sprinkleranlæg, ABDL-anlæg, flugtvejs- og panikbelysning samt passiv brandsikring.
Rådgivning med overblik og indsigt
Topdahls brandrådgivere har stået for både udarbejdelse og kontrol af dokumentationen samt sikret, at planen lever op til gældende bestemmelser i Bygningsreglementet 2018 §§147-150. Arbejdet er udført med fokus på at skabe en brugervenlig og operationel plan, som understøtter både skolens driftspersonale og beredskabets arbejde ved brandsyn.
Et solidt samarbejde med Gentofte Kommune
Opgaven er løst i tæt dialog med kommunens ejendomsafdeling og skolens driftsansvarlige, så DKV-planen afspejler de faktiske brandmæssige forhold i bygningen. Samarbejdet er en del af Gentofte Kommunes strategiske indsats for at skabe ensartet dokumentation og sikre et højt brandberedskab på alle kommunale ejendomme.